Hold op med at skabe dig siger far til s?nnen, hvad fanden er meningen kn?gt?
jeg var byens bedste bokser inden du blev f?dt, s? ta' lige at vis lidt respekt.

Byens bedste bokser hvor herre bevare os, vi er tr?t af at h?re hvad du var.
du ligner et ubagt franskbr?d som du sidder og h?nger der...
Tror du ikke jeg har set, de billeder mor gemmer, af dig talt ud i en ring.
Hvordan du ligger og roder p? kampbassen, mens folk st?r og griner rundt omkring.

Det er almindeligt kendt, blandt folk her i byen, n?r du endelig vandt var held.
Er det rigtig n?r mor siger du ikke var i stand til at binde din boksehandsker selv?

Far l?ner sig frem og stiger p? mor, der strikker og stiger p? sit garn.
Hvad er det nu for noget, g?r i to og snakker, mens en anden en n? ta’ sin t?rn.
Du skulle hellere fort?lle ham hvor h?bl?s du var, da vi l?rte hinanden at kende.
N?r du sku fl? en fisk sku’ du f?rst ud at br?kke dig, se det hva’ hans mor var for ?n.
Og gu’ n?r jeg t?nker p? hvad jeg ku’ ha’ f?et, af gode patter og fastere k?d.
Men fanden tog ved mig, jeg havde ondt af med dig, s? jeg tog dig af barmhjertighed.

Forst?r du knejt mor var svag og psykisk, det var noget hun havde fra sin far.
Hun gik folk p? nerverne, med alt sit vr?leri, de kaldte hende Pyller-Karen.

Mor holder masken, hendes ?jne er blank, det er jul hun vil helst holde fred.
Alligevel br?nder der en dj?vel i hende, der m? fyre trumfen af.
Hvad ?genavne ang?r, og knejten og hans skole, og han er end ikke til at drive derhen.
S? skyldes det m?ske de har givet ham et navn, og det navn er taberens s?n.

Far m?rker hvordan det kribler i n?sen, han skal ud af den her barak.
Som en gnu p? savannen, i hy?nernes flok, kan han m?rke deter nu han skal v?k.
Udefor p? terrassen er det koldt den nat, hvid jul, og hvad rager det ham.
Han havde faktisk t?nkt sig at holde sig ?dru i ?r, nu kan det v?re det samme.
Han pisser i sneen, uden at holde veen, og t?nder en sm?g imens.
Og kigger p? haven, via h?kkens silhuet, den her bette verden er h?ndt.
For der har man knoklet lige siden man var sytten, men utak er verdens l?n.
Nu har man en knejt der ikke vil i skole, fordi de kalder ham taberens s?n.

Det t?ndes lys i et vindue, ud i boligkarreen, nord vest et par gader herfra.
T?nk at flytte ind i den slags kasser, det er vel det man har minker til.
Han begyndes at mindes da han selv voksede op, hvordan der var pyllerr?ve nok.
Hvad med den type som vejmandens Erik, der trods alt var det st?rste pjok.
Han var dum til at regne, han var dum til at skrive og i gymnastik var han bedst til at vr?le.
Men hn var god til at sladre, s? nu er han i F?tex, hvor han lurer p? omfolk vil stj?le.
Og hvad med J?rgen som ikke m?tte bokse for sin mor, fordi hun synes hans n?se var s? p?n.
Man kan sige J?rgen aldrig blev taber fordi han aldrig stak snotten frem.

Han kigger sig over skulderen ind til de andre, for at sikre sig han ikke bliver set.
S? stepper han, ruller og dukker for huk, som de huk der engang sendte ham ned.
Ja gu’ tabte han mere end han vandt dengang, men herre gud det var ungdomspjat.
Men en ting var sikker han gik aldrig bagl?ns, som alle de andre skvat.

Knejten er hans, og hun er okay, i halvm?rke stadig k?n.
Om lidt vil han ind, han skal lige ryge f?rdig, og s? vil han ellers lade som ingenting.
I morgen skal knejten fanden raskme i skole, og taberen g?r med ham derhen.
S? knejten kan se det faktisk helt okay, at v?re ham de kalder taberens s?n.